Dato/klokkeslæt
30/04/2024
10:00 - 12:00
Sted
Aktivitetshuset, Nørrealle 4B, Ebeltoft
Holdnummer: 1110
Datoer: 1 tirsdag tilbage: 30/4
Pris: 125 kr.
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923, og Jette Hvidkjær, tlf. 2047 6346
Underviser: Kunsthistoriker, mag.art. Gitte Tandrup
Vi havde kunsthistoriker Gitte Tandrup på besøg i efteråret 2023 med en engageret formidling af tre inspirerende og nytænkende foredrag om barok fra Italien, Nederlandene og Spanien. Vi fortsætter med tre besøg her i foråret 2024, men rykker lige 100-200 år frem i tiden.
I. ROKOKO MED WATTEAU, ROSALBA CARRIERA, BOUCHER, FRAGONARD OG ANDRE
Dato: Tirsdag 20/2
Rokokoens univers indhyller én i drømmeri. Kvinder er som blomsterbuketter med små rosakindede hoveder i silkeknitrende rober som blomsterblade. Virkeligheden flettes ind, Madame de Pompadour (Boucher) har et bord, ur og bøger omkring sig, så man kan mærke hende som oplysningens støtte. Men det hele skal alligevel gøres til en skøn drøm med draperier bølgende omkring hende, der skaber skæve, irrationelle linjer.
Antoine Watteau spinder et univers med charme og sprødhed, som i ”Indskibningen til Klythera”. Kærlighedens værdier og udfordringer udspilles for menneskene.
De charmerende universer opstår samtidig med en vækst i den globale handel, hvor flere nationer driver en ekstrem slavehandel med rå udbytning. Det er på en mærkelig måde blandet med oplysningstidens stigende bevidsthed og diskussioner. På den ene side holder man fast i et greb, hvor det er på sin plads at indtage et stykke land med det dække at komme med en civiliseret levevis som en forædling af det barbariske. På den anden side mærker europæerne en krise omkring deres egen identitet. Man udvikler forestillinger om de fremmede som mere intakte. Det kan være den kloge kineser, den vise araber og den ædle vilde.
II. NYKLASSICISME MED DAVID, ANGELICA KAUFFMANN OG ANDRE
Dato: Tirsdag 2/4
Fornuften må vinde. Traditionen skal dyrkes. De antikke ressourcer skal udvindes og bruges til at fremelske en kunst med skønhed, mening og moral. Der skal herske ro og klarhed i nyklassicismens værker, man skal kunne bruge dem til at få en horisont. Nyklassikkens dyrkelse af det ædle kan give en æstetik, hvor man nedtoner det individuelle til fordel for at vise det eviggyldige former og værdier. Det kan som hos Thorvaldsen blive til fjerne og kølige udtryk. Den moralhungrende del af nyklassikken får en modpol i kunst, der vil tilbage til en mere autonom æstetik uden fortættede meninger, men med nyklassiske æstetiske midler i modellering, farvelægning og komposition.
David skaber ”Horatiernes ed”, der bliver som et ikon for de klassiske ideer, der faldt sammen med optakten til den franske revolution. Den gamle romerske historie om de tre brødre horatierne, der skulle kæmpe mod curatien-brødrene, fik aktuel nerve. De tre mænd står som en kraft af fornuft og kontrol med udspændte ben. Konsekvenserne er hårde, som kvinderne viser. Men kampen skal ske. Faderens åbne hånd slår ud som et manende tegn.
III. PRÆROMANTIK MED GOYA, FUSELI, BLAKE, ABILDGÅRD OG ANDRE
Dato: Tirsdag 30/4
Den indeklemte følelse buser ud i præromantikkens værker. Sprækkerne mellem følelse og fornuft er så dybe, at vanviddet lurer. Der er mange skibbrud og mareridt i kunsten. Ofte vil kunstnerne gerne være på udviklingens, fremskridtets parti. Vi må ty til fornuften. Men man må vise ubalancen. Når fornuften sover, kommer monstrene frem. Men de bliver netop til monstre, hvis den naturlige følelse er blevet trådt på eller hvis samfundet ikke tager hånd om ekstreme eksistenser.
Henry Fuseli skildrer ”Mareridtet”. Det er klart og hårdt. Man ser en lysende skikkelse i et kammer med mørke røde draperier. Det er en kvinde. Det bløde hvide stof ses smygende om hende, så man mærker hendes krop, bryster, hofter, lår, knæ. Hun krænger sig bagover i søvne. En mare har sat sig på hende. Der er de kræfter som gør sig gældende om natten, når de ikke kan komme til om dagen, når renheden og dyden hersker. Et enkelt ikon med bund i mange dagligdags virkeligheder. Men her er det ophøjet til en ubærlig historie, som er ubærlig at se på. Hesten er her beskueren, på vanviddets rand over kærlighedens fallit.