Tilmelding
Gå ind på ”Arrangementer”. Klik på navnet på det arrangement, du vil melde dig til. Alle oplysninger om arrangementet kommer frem, efterfulgt af tilmeldingsfelterne. Du må gerne vælge enkelte foredrag i en forelæsningsrække. Husk i givet fald at oplyse dato(er) – både ved tilmelding og betaling. Tryk på ”Send din tilmelding”. Gå eventuelt videre med næste tilmelding.
Kvittering
Når du har klikket på ”Send din tilmelding”, kommer beskeden ”Tak for din tilmelding” op på skærmen. Samtidigt sendes en tilmeldingsbekræftelse til din e-mailadresse. Hvis du har meldt dig til en eller flere arrangementer i en forelæsningsrække, vær opmærksom på at datoen, der fremkommer i bekræftelsen, er den næste dato i rækken og ikke nødvendigvis den dato/de datoer du har valgt.
Betaling
Du er først endelig tilmeldt efter betaling. Du kan betale et samlet beløb for alle de forelæsninger, du har valgt. Betaling foregår lige efter tilmelding.
Du overfører det samlede beløb fra egen konto via netbank til Syddjurs Folkeuniversitets bankkonto i Danske Bank: 4920 4920860346.
I feltet med tekst, der sendes videre til pengemodtageren, anfører du dit navn, de forskellige holdnumre, datoer samt beløb pr. hold.
Hvis din bank ikke tillader mere end 20 tal/bogstaver ifm. information til pengemodtageren, er du velkommen til at skrive en kort mail til os på info@syddjurs-folkeuniversitet.dk med angivelse af de forskellige holdnumre, datoer, samt beløb pr. hold. Det gør det nemmere for både jer og os.
Hvis du ikke har netbank: Kontakt kassereren (Mona Thomassen 6178 2697).
Du vil ikke modtage en kvittering, når du har betalt. Vi kontrollerer dagligt vores bankkonto og registrerer alle indbetalinger. Du behøver derfor ikke at medtage en kopi af din bankoverførsel, når du kommer til arrangementet. Et bestyrelsesmedlem er klar til at modtage dig ved indgangen og du oplyser blot dit navn.
Hvis du bruger et gavekort til betaling, skriv venligst ”Gavekort” samt gavekortets nummer i boksen under ”Enkeltdatoer” i tilmeldingsfeltet under arrangementet på hjemmesiden.
Er du studerende og berettiget til SU, er der mulighed for 50% rabat på forelæsninger. Ved betaling skal du i “Meddelelse til modtager” oplyse uddannelsessted og årskortnummer.
Vigtigt at tilmelde sig tidligt
Hjælp os ved at tilmelde dig i god tid, så vi undgår unødige aflysninger.