LIVESTREAMING – DEN MENINGSFULDE HJERNE

Dato/klokkeslæt

25/03/2025
18:45 - 21:00


Dato: Tirsdag 25/3
Pris: Fri entré
Steder: Gå ind på Aarhus Universitetets hjemmeside ”Offentlige foredrag i naturvidenskab” for at finde ud af, hvilke værter viser hvilke foredrag: https://ofn.au.dk/season/18/sted/1
Underviser: Morten L. Kringelbach, professor i neuroscience, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og The Queen’s College, University of Oxford


 

LIVESTREAMING FRA SØAUDITORIERNE, AARHUS UNIVERSITET

På tværs af alle kulturer giver musik og dans velvære, glæde og hjælper sociale relationer. Forskningen har også givet ny indsigt i hvordan musik, meditation og psykedeliske stoffer er orkestreret i hjernen og ikke alene kan føre til forventningsglæde og nydelse, men også til meningsfylde. Mere generelt er vores forventninger og forudsigelser væsentlige elementer til at give mening med livet. I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse, men på længere sigt kan det hjælpe med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål.

Du vil i dette foredrag høre om hvordan de nyeste forskningsresultater fra computermodellering af hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, hjælper med at afdække hvilken betydning mange nydelser som fx natur, mad, babyer, musik, meditation og psykedeliske stoffer har for vores livskvalitet. Hvordan kan denne tværfaglige hjerneforskning bidrage til at forbedre vores liv?

Hør også om hvordan fx mad, sex og sociale relationer fører til en cyklus af begær og nydelse – og hvordan det bryder sammen i lidelser som depression, kronisk smerte og PTSD.


 


Du er her: ForsideArrangementLIVESTREAMING – DEN MENINGSFULDE HJERNE

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk