Dato/klokkeslæt
09/10/2023
19:00 - 21:00
Sted
AKTIVITETSHUSET, FESTPLADSEN, Nørrealle 4, 8400 Ebeltoft
Holdnummer: 1282
Datoer: 1 mandag tilbage: 9/10 (oprindelig planlagt til 18/9)
Pris: 125 kr.
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923, og Hans Jesper Højlund, tlf. 5187 1580
Undervisere: Hver gang – nyt emne – ny forelæser
Vi hører normalt kun om filosofiens kongerække. Men hvem er de vigtigste kvindelige filosoffer? Hvem finder vi i dronningerækken? Vi giver her et bud på to betydningsfulde kvindelige filosoffer: Hannah Arendt med kritikken og analysen af det totalitære og af menneskelig ondskab, samt Iris Murdoch med hendes etiske tænkning.
IRIS MURDOCH OG DET GODE LIV
Dato: Mandag 9/10 – OBS! DENNE FORELÆSNING VAR OPRINDELIGT PLANLAGT TIL 18/9
Underviser: Anne Eggert Stevns, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet
I dette foredrag vil Anne Eggert Stevns introducere den britiske romanforfatter og moralfilosof Iris Murdoch (1919-99). Murdoch er kendt for at behandle eksistentielle og moral-filosofiske temaer i både sin filosofi og skønlitteratur. I dette foredrag er omdrejningspunktet primært det filosofiske værk, og vi kommer her især ind på Murdochs forståelse af kærligheden, det gode, det onde og skønheden, som ifølge Murdoch er nogle af de vigtigste og mest grundlæggende temaer i den menneskelige eksistens.
Murdoch arbejdede som moralfilosof primært ud fra et dydsetisk perspektiv, hvilket vil sige, at hun var meget optaget af sammenhængen mellem kærlighed, godhed, sandhed, skønhed og opøvelsen af en god (dydig) karakter. Her vil vi især komme ind på, hvordan Murdoch filosofisk argumenterede for, at beskæftigelsen med skønlitteratur kan være en mulig vej til personlig moralsk udvikling og hjælpe på vej til udfoldelsen af det gode liv.
HANNAH ARENDT
Dato: Mandag 25/9
Underviser: Anne Marie Pahuus, prodekan og filosof, Aarhus Universitet
I sin lille bog om Hannah Arendt (1906-1975) har Anne Marie Pahuus givet et bud på det særlige i Arendts filosofi og en indføring i den periode i historien op til og efter 2. Verdenskrig, som Arendts værk kredsede om, dvs. hendes bud på den dømmekraft og de muligheder vi har for politisk handling, også i en krisetid.
Vi skal også se nærmere på det fænomen, som hun kaldte “det ondes banalitet”. I foredraget dykker vi således ned i Arendts liv og værk, men ser også særligt på, hvad der er af håb at hente i hendes værk i forhold til nutidens kriser.