TO POPULÆRE ITALIENSKE FORFATTERE, DER SKRIVER VERDENSLITTERATUR

Dato/klokkeslæt

06/05/2021
19:00 - 21:00

Sted
AKTIVITETSHUSET, FESTPLADSEN, Nørrealle 4, 8400 Ebeltoft


Holdnummer: 1269
Datoer: 2 torsdage: 6/5, 27/5
Pris:
2 forelæsninger:  175 kr.
1 forelæsning:     100 kr.
Oplys dato ifm. tilmelding ved valg af en enkelt forelæsning
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923, og Jette Hvidkjær, tlf. 2047 6346
Undervisere: Hver aften ─ nyt emne ─ ny forelæser


Når vi i Syddjurs Folkeuniversitet præsenterer disse to forfattere er de så store, at det egentlig ikke behøver en begrundelse. Men da vi i Seniorakademiet i den grad sætter fokus på en italiensk by med emnet Venedig, var det oplagt, at vi netop med disse to forfattere kunne komme ud i og omkring den italienske litteratur og det italienske samfund og blive klogere herpå.

 

UMBERTO ECOS SIDSTE ROMANER (FORELÆSNINGEN ER FLYTTET FRA 4/2)

Dato: Torsdag 6/5
Underviser: Lorens Juul Madsen, oversætter, cand.mag. i italiensk og retorik

Umberto Eco (1932-2016) markerede sig som en af sin generations skarpeste og samtidig mest alsidige intellektuelle. Han var semiotiker og ekspert i moderne massekommunikation, middelalderekspert, men også forlægger, forfatter og klummeskribent. Den brede offentlighed lærte ham at kende i forbindelse med hans litterære debut i 1980 med romanen ”Rosens navn”, som er oversat til 47 sprog.

Med afsæt i Ecos samlede virke fortæller Lorens Juul Madsen i dette foredrag om Ecos to sidste romaner – ”Kirkegården i Prag” (2010, dansk 2012) og ”Nr. 0” (2015) – og sit arbejde med at oversætte dem.


ELENA FERRANTES ROMANUNIVERS (FORELÆSNINGEN ER FLYTTET FRA 28/1)

Dato: Torsdag 27/5
Underviser: Pia Schwarz Lausten, lektor i italiensk litteratur, Københavns Universitet

Ingen ved med garanti, hvem der gemmer sig bag pseudonymet Elena Ferrante. Men hendes romaner, især romankvartetten ”Min geniale veninde”, der hovedsageligt foregår i et hårdt miljø i Napoli, er blevet slugt af millioner af læsere verden over og omsat til både en tv-serie og teaterforestillinger.

Foredraget præsenterer forfatterskabet fra debuten i 1992 med ”Besværende kærlighed” frem til Napoli-kvartetten om Lila og Elena, som for alvor fik Ferrante-feberen til at sprede sig, og den seneste roman ”Voksnes løgnagtige liv”.

Foredraget vil behandle gennemgående temaer som kvindelige venskaber, Napoli, mor-datter forholdet og skriften. Hendes skrivestil og syn på litteratur og forfatteridentitet bliver også berørt.


Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementTO POPULÆRE ITALIENSKE FORFATTERE, DER SKRIVER VERDENSLITTERATUR

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk