TO MUSIKFOREDRAG OM UDVALGTE KONCERTER “I DJURS og MOLS 2019”

Dato/klokkeslæt

14/05/2019
10:00 - 12:00

Sted
Aktivitetshuset, Festpladsen, Nørre Allé 4, 8400 Ebeltoft


Holdnummer: 1261
Datoer: To tirsdage: 14/5 og 4/6
Pris: 150 kr. (ved samlet tilmelding for begge forelæsninger)
Pris: 100 kr. (for en enkelt forelæsning)
Oplys holdnummer samt dato ifm. betaling ved valg af en enkelt forelæsning
Kontaktpersoner (ikke for tilmelding): Birthe Damgård Nielsen, tlf. 2947 6833, og Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923
Underviser: Cand.mag. i musikvidenskab Arne Kjær


Musikfestivalen Klassiske Koncerter – I Djurs og Mols inviterer til en uge i sommer (25.-31. juli) med førsteklasses koncerter i lokalområdet. I den forbindelse er vi glade for at kunne tilbyde to forelæsninger om de værker, der skal spilles torsdag 25/7 hhv. søndag 28/7.


RABAT VED KØB AF KONCERTBILLETTER:

Syddjurs Folkeuniversitet er også glade for, at klassiske-koncerter.dk tilbyder os og vores deltagere 10% rabat til alle koncerterne – undtagen koncerten, der afholdes på Molskroen.

Det fungerer således, at når du tilmelder dig en eller begge forelæsninger (14/5 og 4/6) og har betalt for deltagelse, vil du modtage en kode, som er fortrolig og kun gælder for deltagere i disse to forelæsninger. Skal du købe koncertbilletter til flere personer, må købet så deles op: Dvs. at hvis man vil købe billetter til flere personer, og disse personer ikke har deltaget i vores forelæsninger, skal man faktisk købe ad 2 omgange. Men der er ingen billetgebyrer!

Billetter købt med denne særlige rabat checkes ved indgangen til koncerterne ud fra vores deltagerliste.

Billetsalg til koncerterne starter d. 1. maj.

Årets partoutkort til alle 12 koncerter inkl. frokost og koncert på Molskroen koster 1500 kr. i år. (Spar godt 20%)

Link til Klassiske Koncerts hjemmeside: https://klassiske-koncerter.dk/koncerter/25-juli-kl-19-30


FORELÆSNINGENS PROGRAM:

 

BEETHOVEN – GRIEG – STRAVINSKY

Dato: Tirsdag 14/5

Foredraget lægger op til åbningskoncerten, torsdag den 25. juli 2019 kl. 19.30 i Bregnet Kirke med den unge svenske violinist Johan Dalene, som netop har vundet førsteprisen i den internationale Carl Nielsen-konkurrence 2019. Han akkompagneres af den kendte norske pianist Ingrid Andsnes.

Ludwig van Beethovens Violinsonate nr. 7 i c-mol rummer intense dialoger mellem violin og klaver. Der opstår et bevægende billede af en komponist, der både er dramatisk udadvendt og inderlig i sit udtryk.

Edvard Griegs Violinsonate nr. 2 i G-dur giver plads for forskellige inspirationskilder, både ’klassiske’ og ’folkelige’. En rigdom af melodiske indfald flettes sammen med elementer fra norsk folkemusik.

Igor Stravinskys “Suite Italienne” bygger på hans egen musik til balletten ”Pulcinella”, som hører til i Stravinskys ’neoklassicisme’. Dele af den sprudlende balletmusik er her arrangeret for violin og klaver.

 

MOZART OG MESSIAEN

Dato: Tirsdag 4/6

Foredraget lægger op til to forskellige koncerter, der begge afholdes søndag den 28. juli:

(1) Mozart-koncerten kl. 14.00 i Agri Kirke, med musikere fra Det Kgl. Kapel og fra Kroger Kvartetten – samt:

(2) Messiaen-koncerten kl. 19.30 i Ebeltoft Kirke, med Christina Åstrand (violin), Henrik Dam Thomsen (cello), Johnny Teyssier (klarinet) og Per Salo (klaver).

Koncerten kl. 14 i Agri Kirke:
Mozart er i centrum, med følgende værker. Hornkvintetten i Es-dur (KV407) rummer herlige dialoger mellem valdhorn og strygere.  Den afsluttende Strygekvintet i g-mol (KV516) er et enestående værk, der giver mulighed for at opleve hele dybden i Mozarts udtryksverden.

Koncerten kl. 19.30 i Ebeltoft Kirke:
Den franske komponist Olivier Messiaen har med sin ”Kvartet til tidens ende” fra 1941 skabt et enestående musikalsk tidsdokument. Værket blev komponeret og opført, mens Messiaen var interneret i en tysk arbejdslejr i Görlitz. – Til denne opførelse har forfatteren Jens Christian Grøndahl skrevet en række korte tekster, der reflekterer over menneskehedens mørke og håbets lys. Oplæser er Solbjørg Højfeldt.


Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementTO MUSIKFOREDRAG OM UDVALGTE KONCERTER “I DJURS og MOLS 2019”

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk