SYV FOREDRAG OM MUSIK

Dato/klokkeslæt

21/04/2020
10:00 - 12:00

Sted
Aktivitetshuset, Festpladsen, Nørrealle 4, 8400 Ebeltoft


Holdnummer: 1120
Datoer: 3 tirsdage: 24/3, 21/4, 5/5 – FORELÆSNING 24/3 AFLYST – VI AFVENTER OM DER BLIVER KONCERT
Pris:
7 forelæsninger: 650 kr.    3 forelæsninger: 300 kr.
6 forelæsninger: 600 kr.    2 forelæsninger: 200 kr.
5 forelæsninger: 500 kr.    1 forelæsning:     125 kr.
4 forelæsninger: 400 kr.
Oplys dato(er) ifm. tilmelding ved valg af enkelte forelæsninger
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Birthe Damgård Nielsen, tlf. 2947 6833, og Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923
Underviser: Cand.mag. i musikvidenskab Arne Kjær


Koncerter:

Koncertbilletter er forbeholdt deltagere i musikforelæsningerne (min. 2 forelæsninger).
Der er et begrænset antal billetter. Alle billetter er A-billetter.
Pris for operabillet 29/2: 535 kr.
Pris for koncertbillet 13/3: 260 kr.
Pris for koncertbillet 23/4: 230 kr.
Oplys dato(er) på opera / koncert i tilmeldingsfeltet nedenfor

Seneste tilmelding til operaen: 13/1 med mindre der er udsolgt inden
Seneste tilmelding til begge koncerter: 3/2 med mindre der er udsolgt inden  


14/1: BEETHOVEN 250 ÅR – KUNSTNEREN OG PERSONEN

Christian Horneman: Beethoven, 1803

Beethoven er af årgang 1770, og jubilæet fejres med to foredrag. Det første af dem fortæller om hans liv og karriere som komponist, illustreret med musikeksempler fra udvalgte hovedværker. Beethovens betydning for eftertiden er her et vigtigt emne. Både som komponist og som kunstnertype sætter han nye standarder.


28/1: BEETHOVEN 250 ÅR – MUSIKALSKE NÆRBILLEDER

August Klöber: Beethoven, 1818

Beethoven bevarer livet igennem en unik musikalsk kreativitet, også i værkerne fra de sidste ti år, hvor hans døvhed var total. Vi følger hans kreative omgang med nogle af de traditionelle genrer, bl.a. klaversonaten.

Hans personligt prægede tilgang til vokalmusikken høres i solosangene og i uddrag fra operaen ”Fidelio”.


25/2: MOZARTS OPERA ”BORTFØRELSEN FRA SERAILLET”

”Bortførelsen” handler om befrielse af to kvinder, Constance og hendes kammerpige Blonde, fra et tyrkisk palads. Mozarts musik er det bærende element gennem komik og forviklinger frem til en lykkelig slutning.

Oplæg til forestilling på Den Jyske Opera, Århus, lørdag den 29. februar kl. 15.00

Der vil være TV-optagelse ved denne forelæsning.


10/3: TJAJKOVSKIJ-FESTIVAL

Nikolai Kuznetsov: P.I. Tjajkovskij

Marts 2020 fejrer Aarhus Symfoniorkester den russiske komponist Tjajkovskij med en festival. Ved den første af koncerterne opføres hans violinkoncert, der forbinder et virtuost udtryk med inspiration fra russisk folkemusik, samt symfoni nr. 6, ”Pathétique” – en dybt personlig musik, præget af lidenskab og melankoli.

Oplæg til koncert med Aarhus Symfoniorkester fredag den 13. marts kl. 19.30


24/3: JOHANNES-PASSIONEN AF JOHANN SEBASTIAN BACH

Johannes Stridbeck: Nikolaikirchhof Leipzig 1695

Bachs store påskeværk er komponeret for solister, kor og orkester. Gennemgangen af værket sætter fokus på Bachs måde at formidle evangelieberetningen på. Foruden evangelistens fortællerstemme benytter han sig af instrumentale indslag samt soloarier og korsatser med kommentarer til den bibelske fortælling.

Værket opføres i Dråby Kirke fredag den 27. marts kl. 19.30. Lars Colding Wolf dirigerer koncerten. Der kan ikke reserveres billetter gennem Syddjurs Folkeuniversitet.

Billetter til Dråby Kirke og Johannes-passionen kan fås her: www.go-syddjurs.dk,
Billetterne koster 80 kr. pr. styk


21/4: MUSIK AF ROSSINI, BRAHMS OG FRANCIS POULENC

Carjat: Rossini, 1865

Vi bevæger os vidt omkring: Fra ouverturen til Rossinis opera ”Den tyvagtige skade”, via inderlige dialoger i Brahms’ Dobbeltkoncert for violin, cello og orkester – til de muntre og lyse toner i Poulencs Sinfonietta.

Oplæg til koncert med Aarhus Symfoniorkester torsdag den 23. april 2020 kl. 19.30


Botticelli: Forår (1477-1482)

5/5: FORÅRETS MUSIKALSKE STEMMER

Foråret har gennem tiden afsat sig mange musikalske spor. Vi følger dem hos Vivaldi (”De fire Årstider”), Mozart (klaver-koncert nr. 27) og Schumann (symfoni nr. 1, ”Forårs-symfonien”).

Vi undersøger, hvordan foråret konkret omsættes i melodi, rytme og klang. På holdet supplerer vi med udvalgte fællessange!


OM OPERAEN OG KONCERTERNE I FORBINDELSE MED FORELÆSNINGERNE:

OPERA:
BORTFØRELSEN FRA SERAILLET

af W.A. Mozart
Lørdag 29/2 kl. 15.00
Musikhuset Aarhus – Store Sal

Den Jyske Operas solister og kor
Aarhus Symfoniorkester

Instruktør: Operachef Philipp Kochheim
Dirigent: Claus Efland

Synges på tysk med danske overtekster

Musikhuset Aarhus skriver:

“Bortførelsen fra Seraillet af W.A.Mozart udforsker den fascinerende og komplekse konstellation af kærlighed og had: To kvinder er fængslet af den mægtige Bassa Selim i seraillet – hans mystiske harem – mens deres partnere forsøger at befri dem. Men ønsker disse kvinder virkelig at undslippe? Eller har de fundet noget i orienten, som de aldrig havde drømt om før?

Mozart er kun 26 år, da han skriver Bortførelsen fra Seraillet i 1782. – En historie med komik, kærlighed og forviklinger, hvor Mozarts musik trænger igennem den ydre facade og ind i personernes konfliktfyldte indre liv.”


KONCERT:
HVAD HJERTET ER FULDT AF (TJAJKOVSKIJFESTIVAL)
Fredag 13/3 kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus

Aarhus Symfoniorkester – dirigent Marc Soustrot
Solist: Alexander Sitkovetsky, violin

P.I. Tjajkovskij: Violinkoncert
P.I. Tjajkovskij: Symfoni nr. 6, ”Pathetique”

Musikhuset Aarhus skriver:

“’Mit hjerte er fuldt. Det tørster efter at krænge sig selv ud i musik.’ Sådan sagde Tjajkovskij, før han begyndte at skrive sin violinkoncert. Hvad hjertet var fuldt af er nogle af de bedste orkestertemaer, som Tjajkovskij nogensinde har skrevet og en solostemme så udfordrende, at den længe blev anset for uspillelig i sin virtuositet.

En lidenskabelig symfoni, fuld af passion: Tjajkovskij udgød hele sin sjæl i sin sidste store komposition, sin “Pathetique”-symfoni. Den ‘starter med et udråb og slutter med et gisp,’ sagde Schönberg om symfonien. Symfonien ender i afgrundsdyb fortvivlelse – ganske som Tjajkovskijs eget liv.


KONCERT:
LIVETS MUNTRE ALVOR
Torsdag 23/4 kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus

Aarhus Symfoniorkester – dirigent Marc Soustrot
Solister: Éléonore Darmon, violin
Jonathan Swensen, cello

G. Rossini: Ouverture til Den tyvagtige skade
J. Brahms: Dobbeltkoncert
F. Poulenc: Sinfoniette

Musikhuset Aarhus skriver:

“Rossinis skælmske ouverture sætter stemningen med militær præcision og prægtige fanfarer i et muntert forspil til Brahms’ og Poulencs livsbekræftende musik.

Brahms skaber et ‘superinstrument’ ud af de to soloinstrumenter i sin dobbeltkoncert. Violinen og celloen supplerer hinanden i så høj grad, at de næsten vokser sammen i en helt ny og hidtil uhørt helhed. På scenen udgøres enheden af den franske violinist Éléonore Darmon, som ved flere lejligheder har været gæstekoncertmester i orkestret, og den unge danske cellist Jonathan Swendsen, der udover utallige priser også har vundet Den Danske Strygerkonkurrence i en koncert med netop Aarhus Symfoniorkester.

Poulencs musik, derimod, er altid øjeblikkets musik frem for de store helheders musik. Hans Sinfonietta er musik med et glimt i øjet – om end han i dette værk i højere grad holder sig til mere traditionel musikalsk inspiration. Ganske ligesom Brahms altid gjorde det. Men konventionel eller ej: Der er altid interessante musikalske landskaber omkring hvert et hjørne i Poulencs musik.”


 


Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementSYV FOREDRAG OM MUSIK

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk