Dato/klokkeslæt
02/10/2023
19:00 - 21:00
Sted
AKTIVITETSHUSET, FESTPLADSEN, Nørrealle 4, 8400 Ebeltoft
Holdnummer: 1281
Datoer: En aften tilbage: mandag 2/10
Pris: 125 kr.
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923, og Joy Klein, tlf. 8636 7160
Undervisere: Forskellige emner – forskellige undervisere
Fælles for alle populistiske partier, bevægelser og styreformer er en anti-elitisme og idéen om, at politik skal afspejle ”folkets vilje”. Det er en reaktion på samfundsmæssige problemer såsom økonomiske nedture, migration og korruption. To foredrag giver en nuanceret indblik i populismen.
POPULISME – FOLKET MOD ELITEN
Dato: Torsdag 28/9
Underviser: Flemming Houe, idéhistoriker
De populistiske bevægelser er protestbevægelser drevet af oplevelsen af at magten ligger hos en elite, der er fremmed for folket. De kræver magten tilbage til folket og hævder at repræsentere ”det sande folk”. Det er ikke kun eliten, der ses som fjenden. Det gør også “de fremmede”, der måske nok bor i vores land, men som ikke hører til vores folk.
Her er stærke følelser på spil. Politik bliver et spørgsmål om følelser og levner ikke plads til fornuftig samtale. I sit væsen er populismen demokratisk, men bliver ofte udemokratisk al den stund demokratiet netop hviler på samtale. Derfor mødes den af eliten med foragt, og så er den demokratiske samtale igen blokeret.
POPULISTER I REGERING – MULIGHED ELLER TRUSSEL FOR DEMOKRATIET?
Dato: Mandag 2/10
Underviser: Mikkel Thorup, professor i idéhistorie, Aarhus Universitet
I dette foredrag skal vi se på en af nutidens mest markante udviklinger i og udfordringer for det liberale, repræsentative demokrati. Nemlig det, der nogle gange kaldes “illiberalt demokrati”, hvor der formelt stadig er valg, rettigheder og friheder, men hvor man kan diskutere om det er ren facade for et egentlig autoritært styre. Det er aktuelt i lande som Polen, Ungarn, Tyrkiet, Indien og mange andre.
Foredraget vil dels introducere til populisme og spørge til, hvad der sker, når populister får regeringsmagten. Bruger de den til at udvide folkets magt i demokratiet eller til at indskrænke såvel rettigheder som demokratiet?