RUNDTUR I UNIVERSET MED ASTROFOTOS

Dato/klokkeslæt

04/04/2024
19:00 - 21:00

Sted
Aktivitetshuset, Nørrealle 4B, Ebeltoft


Holdnummer: 1132
Dato: Torsdag 4/4
Pris: 125 kr.
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923, og Joy Klein, tlf. 8636 7160
Underviser: astrofotograf, ph.d. Sune Hermit


Tag med på en svimlende kosmisk rejse med udgangspunkt i forelæserens egne fotos. Amatører har nu mulighed for at tage fantastisk smukke fotos med ret tilgængeligt udstyr. Forelæsningen starter i Solsystemet og bevæger sig sidenhen ud i vores egen Mælkevej. Senere går vi på opdagelse i fjerne galakser mange millioner lysår herfra.

Undervejs ser vi en mængde spændende objekter – oppustede gamle stjerner, supernovarester, stjernetåger og områder med aktiv stjernedannelse.

Vi kommer ind på afstandene i universet, på stjerners fødsel og død, og på hvordan en stjernes død er med til at berige området med de tunge grundstoffer, som planeter og mennesker er dannet af.

Ud over at høre om de mange spændende fænomener kommer vi også ind på, hvilket udstyr det kræver at tage avancerede astrofotos, på databehandling, og vi sammenligner egne billeder med nogle af de mest ikoniske billeder fra Hubble Rumteleskopet og James Webb.

 


Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementRUNDTUR I UNIVERSET MED ASTROFOTOS

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk