RULE BRITANNIA! STORBRITANNIEN FØR OG EFTER BREXIT

Dato/klokkeslæt

20/02/2023
19:00 - 21:00

Sted
AKTIVITETSHUSET, FESTPLADSEN, Nørrealle 4, 8400 Ebeltoft


Holdnummer: 1251
Datoer: 4 aftener: mandag 20/2, torsdag 23/3, torsdag 30/3, torsdag 27/4
Pris:
4 forelæsninger: 375 kr.     2 forelæsninger: 200 kr.
3 forelæsninger: 300 kr.     1 forelæsning:     100 kr.
Oplys dato(er) ifm. tilmelding ved valg af enkelte forelæsninger
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923, og Joy Klein, tlf. 8636 7160
Undervisere: Forskellige emner – forskellige undervisere


STORBRITANNIEN FØR OG EFTER BREXIT

Storbritannien har for mange stået som et stærkt forenet kongerige, men Brexit har splittet landet. Der er ikke blot forskel på holdninger på tværs af alder, køn, uddannelse og klasse, men også på tværs af de nationer, der udgør Storbritannien. Mød fire forskere der har sat sig grundigt ind i forholdene for at forstå, hvad der er sket, og hvad der sker.


 

STORBRITANNIEN I VERDEN FRA 1800-TALLET TIL I DAG

Dato: Mandag 20/2
Underviser: Casper Andersen, lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet

Walter Crane: Map of the world 1886. Jappalang, 2010. Wikimedia Commons

Solen går aldrig ned over det britiske imperium, der i løbet af 1800-tallet blev det største, verden endnu har set. I foredraget vil Casper Andersen forklare imperiets opkomst, storhedstid og endelige sammenbrud efter 2. Verdenskrig.

Vi kommer rundt i imperiets mange dele: fra bosætterkolonierne Australien, New Zealand og Canada, over ”kronjuvelen” Indien, til kolonierne i Afrika og naturligvis til imperiets hjerte i London. Det er en historie om rigdom og pragt, men også om vold og opstand mod koloniherrernes privilegier.

Imperiet er ikke mere, men arven former stadig Storbritannien. Vi trækker derfor trådene frem til i dag, hvor Storbritannien kæmper med at finde sin plads i verden i kølvandet på Brexit.


 

IRLAND EFTER BREXIT: NY DYNAMIK I GAMLE KONFLIKTER?

Dato: Torsdag 23/3
Underviser: Sara Dybris McQuaid, lektor i britisk og irsk historie og samfund, Aarhus Universitet

Foto: Paul Faith, Ritzau, Scanpix

Brexit har selvfølgelig konsekvenser for alle EU-lande, men for Irland er de særligt vidtrækkende. Udover en stærkt sammenflettet økonomi og udveksling af borgere mellem Irland og Storbritannien, har landene også arbejdet tæt sammen om fredsprocessen i Nordirland. Og fredsprocessen har i høj grad været rammesat af det fælles EU-medlemsskab, der nu er ophørt.

Så hvordan forholder Irland og irere sig til en fremtid med Brexit? Hvordan påvirker det Irlands forhold til Storbritannien og til EU? Hvad gør Brexitaftalerne ved dynamikken i fredsprocessen i Nordirland? Hvordan tænker briterne over den irske dimension af Brexit? Og hvordan påvirker Brexit mulighederne for et forenet Irland?


 

ENGELSK IDENTITET: IMPERIUM, STORBRITANNIEN OG EUROPA

Dato: Torsdag 30/3
Underviser: Lisanne Wilken, lektor i europastudier, Aarhus Universitet

Foto: Pool/Reuters/Ritzau.Scanpix

I 2016 stemte Storbritannien sig ud af EU. Det kom som et chok for mange både i og uden for Storbritannien, og det tog lidt tid at få stykket forklaringer sammen, som kunne gøre Brexit forståeligt. Den store splittelse i og af den britiske befolkning var en af de forklaringer, der lå lige for. Undersøgelser af afstemningen havde afsløret, at holdningen til Brexit delte briterne på tværs af alder, køn, uddannelse, klasse og på tværs af de nationer, der tilsammen udgør Storbritannien. Skotland og Nordirland ville blive, mens Wales og England ville forlade EU.

Også historien blev mobiliseret som forklaringsramme. Måske var briterne – eller i hvert fald englænderne – aldrig helt kommet sig over tabet af imperiet, og måske havde de aldrig helt fundet deres plads i et samarbejdende Europa, hvor Tyskland og Frankrig spillede fremtrædende roller.

I spørgsmålet om Brexit spøger spørgsmålet om en fremvoksende engelsk identitet, der ikke rigtigt spejler et kulturelt eller politisk projekt, men som ikke desto mindre reflekteres i følelsesladede diskurser. Foredraget stiller skarpt på udviklingen af engelsk identitet i det 21. århundrede og undersøger, hvad det har med Brexit at gøre.


 

ET VALG MELLEM TO UNIONER: SKOTLAND EFTER BREXIT

Dato: Torsdag 27/4
Underviser: Martin Ammitsbøll Husted, lektor, cand.mag. i historie, filosofi og samfundsfag

Det skotske parlament – debatkammeret. Foto: Wikipedia Commons

Storbritannien er i dag en union under pres: England, Wales, Nordirland og Skotland er uenige om EU og om Londons dominerende rolle. Skepsissen er stor over for at finde fælles løsninger.

I den skotske befolkning findes en yderst kritisk holdning til Brexit og London, ofte personificeret i Skotlands førsteminister og leder af Skotlands Nationalparti, Nicola F. Sturgeon, som taler for et uafhængigt Skotland, der atter skal tilbage i EU, måske med et samarbejde med de nordiske lande. Dette modsiges af andre magtfulde stemmer i Skotland. Unionisterne peger på, at Skotlands økonomi er dybt integreret i Storbritannien, samt at den nye sikkerhedspolitiske situation i Europa er fundamentalt forandret.

Foredraget vil belyse disse emner i den skotske debat. Samtidig fortælles også om betydningen af de sociale og økonomiske forskelle i det skotske samfund, der påvirker uafhængighedsdebatten.

 


Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementRULE BRITANNIA! STORBRITANNIEN FØR OG EFTER BREXIT

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk