RENÆSSANCEN

Dato/klokkeslæt

24/08/2020
10:00 - 12:00

Sted
Aktivitetshuset, Festpladsen, Nørrealle 4, 8400 Ebeltoft


Holdnummer: 1210
Datoer: 2 mandage: 24/8, 31/8 og 1 lørdag 7/11
Tid: Mandage: 10.00-12.00
Tid: Lørdag: 10.00-12.00 + Vinsmagning mv. ca. 12.00-14.00*)
Pris:
3 forelæsninger: 275 kr.
2 forelæsninger: 200 kr.
1 forelæsning: 100 kr.
Vinsmagning og italiensk mad: Ekstrapris 275 kr. *)
Sted: Forelæsninger 24/8 og 31/8: Aktivitetshuset, Festpladsen, Nørrealle 4, Ebeltoft (med forbehold)
Sidste forelæsning 7/11: Kulturloftet, Maltfabrikken, Ebeltoft
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Birthe Damgård Nielsen, tlf. 2947 6833, og Mona Thomassen, tlf. 6178 2697
Underviser: Civiløkonom Henning Holmen Møller


24/8: UNG-RENÆSSANCE

Santa Maria del Fiore, Firenze

Det er en temperamentssag, hvornår renæssancen indledes. Men ét står fast: Udgangspunktet var det, der skete i Italien fra midten af 1300-tallet og frem. Renæssancen og humanismen spredte sig herefter til hele Europa med forskellig hast. Humanisme ja; men vi ser tillige de første tegn på kapitalismen. Renæssance betyder ”genfødsel”. Man klyngede sig i 1400-tallet til de gamle grækers filosoffer, og man beundrede næsegrus den sublime kunst, som udsprang fra statuerne og arkitekturen i antikken. Man forsøgte at tolke, hvilke tanker der lå bag.

Ung-renæssancens kunstnere tilstræbte først og fremmest enkle og strenge former. Hånd i hånd med kunstens giganter, Botticelli, Brunelleschi og Donatello, udvikledes litteraturen med humanismen som ledetråd og med troskyldig beundring af dens bebudere.

Foredraget tager udgangspunkt i kunstnerkredsen, som samledes hos Cosimo de’ Medici – den store mæcen og rigmand i Firenze og hans søn Lorenzo (Il Magnifico) , som fulgte i faderens fodspor. Var kunsten forbeholdt overklassen? I overvejende grad ja; men man overraskes alligevel af de mange håndværkerlaug og privatmænd, som udskrev konkurrencer om nye kunstværker.

Foredraget vil bl.a. indeholde en detaljeret gennemgang af værker som ”La Primavera” og ”Venus’ fødsel” af Botticelli og ”Kødets opstandelse” fra domkirken i Orvieto af Signorelli.


31/08: HØJ-RENÆSSANCE

Rafael: Skolen i Athen

Omkring 1400-tallets afslutning afløses ung-renæssancen af høj-renæssancen med dens fyrtårne som eksempelvis Leonardo da Vinci, Rafael og arkitekten Bramante. Disse harmoniens førstemænd med deres dvælen ved den frie og bevægelige menneskekrop lagde vægt på storhed og højhed. Hvor ung-renæssancen er præget af ideen om at få så meget med som muligt, hvilket ofte resulterede i klodsede og livløse figurer, så er høj-renæssancens malere optaget af det frie og ædle i det kunstneriske udtryk.

Foredraget vil indeholde analyse af ”Mona Lisa” og ”Madonna i Grotten” af Leonardo da Vinci og ”Skolen i Athen” af Rafael. Vi tilføjer historien om Bramante og Leonardos medvirken til planlægningen af Peterskirken, som vi kender den i dag. Men vi vil tillige forsøge af forstå, hvilke samfundsomvæltninger, der præger tiden og således sætter sine spor i kunsten.


7/11: DET ITALIENSKE KUNSTKAMMER

Rom

Foredraget vil afdække de strømninger, som har bragt renæssancens virvar af småstater frem til en samlet italiensk nation. Over 40% af verdens kunstværker befinder sig inden for italiensk landområde.

Der kan slet ikke rejses tvivl om, at Italien en gang var renæssancens arnested. Men de fleste tænker ikke over, at Italien er en af de yngste nationer i Europa. Først i 1870 blev kampene om Italiens samling afsluttet, og siden har nationen oplevet kæmpemæssige politiske omskiftninger. Men kunsten består, og den står, hvor den blev sat. I Vatikanet, i de mange, mange kirker og på museerne. Stærkt hjulpet af fremgravede ruiner fra Romerriget, fremstår således et stort antal toscanske middelalderbyer med Firenze i spidsen og Rom som fundament, som øjenvidne til en kunstforståelse, som er forankret i hele verden.

Foredraget afsluttes med en introduktion til det italienske køkken v/Peter Holmen Møller, som er ekspert i italiensk mad og skriver på en bog om specielt toscanske retter.

*) Kun for deltagere i renæssance-foredragene:
Til jer, der ønsker det, vil der være foredrag med vinsmagning (1 hvidvin, 3 rødvine, tre antipasti og en varm frokostret). Pris ud over det normale deltagergebyr: 275 kr.

 

Peter Holmen Møller


Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementRENÆSSANCEN

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk