NORGE

Dato/klokkeslæt

03/03/2022
19:00 - 21:00

Sted
AKTIVITETSHUSET, FESTPLADSEN, Nørrealle 4, 8400 Ebeltoft


Holdnummer: 1106
Datoer: 5 torsdage: 3/3, 24/3, 21/4, 5/5, 12/5
Pris:
5 forelæsninger: 475 kr.     2 forelæsninger: 200 kr.
4 forelæsninger: 400 kr      1 forelæsning:    100 kr..
3 forelæsninger: 300 kr.
Oplys dato(er) ifm. tilmelding ved valg af enkelte forelæsninger
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923, og Mona Thomassen, tlf. 6178 2697
Undervisere: Forskellige emner – forskellige undervisere


Vi har tidligere haft foredrag om vore nordiske venskabs- og nabolande. Og i den forbindelse har det kunnet mærkes, at de nordiske lande står højt for mange danskere –- følelsesmæssigt, kulturelt, som interesseemne og som besøgs- og rejsemål. Og det gælder ikke mindst Norge.

Derfor vil vi her i foråret 2022 indbyde til fem foredrag om Norge.

Kristoffer Flakstad er journalist og forfatter til ”Den danske bog om Norge” – en krønike, der portrætterer vores naboland mod nord og samtidig udfolder 1000 års tætte bånd mellem Danmark og Norge. Han vil tage sig af ikke mindre end fire af foredragene.

Anne Lie Stokbro, som gennem en årrække har været en hyppig og skattet gæst i Syddjurs Folkeuniversitet, har vi fået til at fortælle om norsk kunst.

 


NORGES GEOGRAFI, NATUR OG LANDSKAB

Dato: Torsdag 3/3
Underviser: Kristoffer Flakstad, journalist, forfatter og kommentator

Foto: Travelmore

Den norske natur har draget alt fra guldalderkunstnere til vor tids skiturister og fjeldvandrere. I dette foredrag fortæller Kristoffer Flakstad om den norske geografi og de mange forskellige landskaber, og hvordan naturen har sat sit præg på Norge som nation.

Vi skal rundt til dybe fjorde, høje fjelde og vindblæste skær, og Flakstad tager os med til forskellige lokaliteter fra Lindesnes i syd til Nordkap i nord.

 


NORGES HISTORIE

Dato: Torsdag 24/3
Underviser: Kristoffer Flakstad, journalist, forfatter og kommentator

Oscar Wergeland: Eidsvoll Riksraad 1814

Den fælles dansk-norske historie er lang, dramatisk og fuld af anekdoter. I dette foredrag slår Kristoffer Flakstad ned på nogle af de mange spændende fortællinger fra vikingetiden til årene efter afståelsen af Norge. Vi skal bl.a. høre om heksejagt, grådige danske konger, og hvordan 17. maj blev Norges nationaldag.

 


NORGES NYERE HISTORIE, NUTID OG SAMFUNDSFORHOLD

Dato: Torsdag 21/4
Underviser: Kristoffer Flakstad, journalist, forfatter og kommentator

Norge er en ung nation sammenlignet med Danmark. I dette foredrag fortæller Kristoffer Flakstad om tiden efter løsrivelsen fra Danmark og tilblivelsen af det uafhængige Norge i 1905.

Vi skal også høre om de dramatiske år under den tyske besættelse, og Flakstad slutter af med at trække tråde op til vor tid med fundet af olie og den enorme velstand, som Norge nyder godt af i dag.

 


NORSK LITTERATUR

Dato: Torsdag 5/5
Underviser: Kristoffer Flakstad, journalist, forfatter og kommentator

Henrik Ibsen

Den litterære scene i Norge funkler på det fjerde årti, og en lang række store forfatterskaber har gjort sig bemærket i udlandet. I dette foredrag tager Kristoffer Flakstad temperaturen på norsk litteratur og fortæller om baggrunden for den utrolige succes.

Foredraget stiller samtidig skarpt på det forhold, at København var Norges kulturelle hovedstad i mere end 100 år efter løsrivelsen fra Danmark. Uden det københavnske kulturliv var forfatterskaber som Henrik Ibsens og Knut Hamsuns ikke blevet til noget.

 


NORSK KUNST FRA NATURALISME TIL MODERNISME

Dato: Torsdag 12/5
Underviser: Kunsthistoriker, mag.art. Anne Lie Stokbro

Edvard Munch: Måneskinn

Norske kunstnere begyndte for alvor at markere sig omkring 1870. I hobetal drog de til Paris for at lære den nye naturalisme at kende. Det moderne liv i storbyen og kunstnernes egen hverdag blev temaer i friluftsmaleriet, og hjemme i Norge mødtes malerne i kolonier flere steder i landet.

Med Edvard Munch blev det sjælelige maleri en ny måde at nærme sig abstraktionen, og i årene omkring 1900 fik det dekorative en central placering i et stadigt mere stiliseret landskabsmaleri.

Modernismen kom til Norge, da unge, radikale kunstnere blev elever af Henri Matisse, og for en stund gav kunstens formelle plan en ny måde at opfatte verden på.

 



Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementNORGE

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk