LIVESTREAMING – DET ER BARE EN VIRUS

Dato/klokkeslæt

07/03/2023
18:45 - 21:00


Dato: Tirsdag 7/3
Pris: Fri entré
Steder: Forelæsningen vises bl.a. hos følgende værter:
Rosmus Skole, Bispemosevej 5, Rosmus, 8444 Balle (tilmelding – se under Livestreaming – Naturvidenskab)
Rostved Forsamlingshus, Askedalsvej 5, Rostved, 8410 Rønde
Kulturloft, Maltfabrikken, 8400 Ebeltoft (tilmelding – se under Livestreaming – Naturvidenskab)
Syddjurs Gymnasium, 8410 Rønde, har endnu ikke offentliggjort, hvilke livestreaming-arrangementer, de fremviser i denne sæson. Vi opdaterer hjemmesiden så snart vi ved besked.
Kontaktpersoner hos Syddjurs Folkeuniversitet: Joy Klein, tlf. 8636 7160, og Mona Thomassen, tlf. 6178 2697

Underviser: Anders Fomsgaard, professor  i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet, leder af VIFU ved Statens Serum Institut


 

Virus er det mindste smitstof. Udenfor vores celler er det blot en livløs partikel uden eget stofskifte og evne til at formere sig alene. Det er blot en mikroskopisk ”pose” af protein indeholdende lidt genmateriale. Men så snart denne “pose” penetrerer vores celler sker der noget. Indeni i en celle kan virus nemlig overtage kontrollen og tvinge cellens maskineri til at lave tusinder af nye viruskopier.

På denne måde påvirker virus hele klodens økosystem: de inficerer alt – både mennesker, dyr, planter, svampe og bakterier. Virus er overalt. Men hvad er de for nogle, disse virus? Dem der rammer os mennesker, dem bør vi kende.

Coronaepidemien gjorde os særligt opmærksomme på én virus, men vi bliver alle udsat for en palette af dem igennem livet. Nogle virus er relativt fredelige, andre kan give alvorlige sygdomme – fra en almindelig forkølelse eller herpes til influenza, COVID-19, ebola, aids, abekopper og mange andre. Nogle virus nedkæmpes af vores immunsystem, andre bliver kroniske og kan forårsage mangeartede problemer. Der findes også virus vi kan blive vaccineret mod eller behandlet for, mens der er andre som vi efter bedste evne bør prøve at undgå.

Hør om de vigtigste kendetegn for virus, hvordan de opfører sig, hvordan klimaforandringer, migration og globalisering fører til udbrud og hvordan virusforskerne er nødt til at tænke og arbejde kreativt i kampen mod dem.

 

Om foredragsholderen:

Anders Fomsgaard er født og opvokset i København (Husum). Han er uddannet læge fra Københavns Universitet 1982, dr.med. fra Københavns Universitet i 1990. Nu er han professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet og leder af Virus Forskning & Udvikling (ViFU) ved Statens Serum Institut, København.

Efter virke som reservelæge på forskellige Københavnske hospitaler og afdelinger i 1980erne, har Anders Fomsgaard forsket bl.a. i Tyskland, USA, Frankrig og Danmark på Rigshospitalet og Københavns Universitet i virus- og bakterieinfektioner, immunitet og DNA-vacciner.

Med over 200 publikationer i internationale videnskabelige tidsskrifter, kapitler og patenter, samt uddannelse af forskere og studerende er Anders Fomsgaard en anerkendt international forsker i virus-genetik og immunitet.

Anders Fomsgaard er en ofte benyttet foredragsholder ved internationale konferencer, i europæiske ekspertpaneler samt som formidler af nye virustrusler til den danske befolkning.


 


Du er her: ForsideArrangementLIVESTREAMING – DET ER BARE EN VIRUS

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk