LITTERATUR – KVINDELIGE KRIGSERFARINGER

Dato/klokkeslæt

21/11/2022
19:00 - 21:00

Sted
AKTIVITETSHUSET, FESTPLADSEN, Nørrealle 4, 8400 Ebeltoft


Holdnummer: 1205
Datoer: 3 mandage: 21/11, 28/11, 5/12
Pris:
3 forelæsninger: 275 kr.
2 forelæsninger: 200 kr.
1 forelæsning:     100 kr.
Oplys dato(er) ifm. tilmelding ved valg af enkelte forelæsninger
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923, og Jette Hvidkjær, tlf. 2047 6346
Undervisere: Hver aften ─ nyt emne ─ ny forelæser


”Den ‘kvindelige’ krig har sine egne farver, sine egne lugte, sin egen belysning… Sine egne ord…” Sådan skriver den belarussiske forfatter Svetlana Aleksijevitjs i sin bog om 2. Verdenskrig.

Hør om tre bøger, der på hver sin måde fortæller herom.


 

”EN BY I RUSLAND” AF BIRTE KONT

Birte Kont

Dato: Mandag 21/11
Underviser: Birte Kont, forfatter, cand.phil. i litteraturvidenskab

Birte Konts foredrag bygger i høj grad på hendes roman ”En by i Rusland”, der er inspireret af fortællingen om forfatterens bedsteforældre, der var russisk-jødiske flygtninge, der kom til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet.

Fortælleren vokser op i en jødisk familie i skyggen af 2. Verdenskrig, hvor fortielser og ulmende jødehad eksisterer side om side. I hele sin barndom og ind i ungdommen bliver hun holdt uvidende om, hvad der skete med jøderne under krigen. Det er en stiltiende overenskomst i familien, at man vælger at være tavs for at skåne. Men det ufortalte vokser sig stort og uhyggeligt i barnets fantasi.


 

”INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN” AF KIRSTEN THORUP

Kirsten Thorup
Foto: Sofie Amalie

Dato: Mandag 28/11
Underviser: Nicklas Freisleben Lund, cand.mag. og ph.d. i litteraturvidenskab

I dette foredrag præsenterer litteraturforsker og -kritiker Nicklas Freisleben Lund Kirsten Thorups roman ”Indtil vanvid, indtil døden” (2020).

Romanens emne er velkendt – 2. Verdenskrig – men dens perspektiv er uvant og originalt. Hovedpersonen, den danske Harriet, er ikke alene kvinde: Hun indtager også en liden flatterende position i den historiske suppedas som krigsenke efter den Hitler-begejstrede Gerhard, der er død som frivillig ved Østfronten.

Romanen er centreret om Harriets ophold i München i 1942 og udfolder således et ubehageligt insider-blik fra naziregimets mareridtsagtige virkelighed


 

”DET, DU IKKE VIL VIDE” AF BIRGITHE KOSOVIC

Dato: Mandag 5/12
Underviser: Forfatter og anmelder Lotte Kirkeby Hansen, cand.mag. i litteraturhistorie

Allerede i ”Det dobbelte land” fra 2010 begyndte Birgithe Kosovic sin fortælling om Balkankrigen, hvor hun viste, hvordan borgerkrig og indre oprør ikke blot splitter en stat, men også de mennesker, der flygter fra den.

I den anmelderroste dokumentarroman fra 2020, ”Det, du ikke vil vide”, fortsætter hun med sin egen og sin families historie, som er formet af Europas traumer, dels krigen på Balkan, dels 2. Verdenskrig. ‘Uhøjtidelige selvrefleksioner, et mangefacetteret persongalleri og detaljerige historier om nedarvede traumer gør ”Det, du ikke vil vide” til et uprætentiøst og samtidig hudløst og velskrevet værk,’ skrev Berlingske og tildelte romanen seks stjerner.

 


Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementLITTERATUR – KVINDELIGE KRIGSERFARINGER

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk