LITTERATUR 3 – HALFDAN RASMUSSEN

Dato/klokkeslæt

19/05/2022
19:00 - 21:00

Sted
AKTIVITETSHUSET, FESTPLADSEN, Nørrealle 4, 8400 Ebeltoft


HALFDAN RASMUSSEN

Holdnummer: 1135
Dato:
 Torsdag 19/5 (UDSAT FRA 2021)
Pris: 100 kr.
Underviser: Jeannet Ulrikkeholm, cand.mag. og tidligere universitetslærer

Musikalsk foredrag om Halfdan Rasmussen ved cand.mag. Jeannet Ulrikkeholm

Halfdans børnedigte ruller i vores blod – vi har alle fået hans børnesange ind med modermælken. Nogle af os har lært at læse takket være Halfdans ABC, som Ib Spang Olsen illustrerede. Da vi blev større, lærte vi hans voksendigte at kende. Vi erfarede, at Halfdan som ingen anden digter kan åbne vores øjne for livets skønhed og skrøbelighed. Og han gør det med glimt i øjet. Den subtile humor fornægter sig ikke.

Halfdan har selv sagt, at han både var klovn og alvorsmand, idet han beskæftiger sig både med det lyse og det mørke. Han gjorde sig klart, at de mest populære digte var de sjove og ufarlige.

Hvem var Halfdan egentlig? Hvorfor blev han digter? Hvad var hans baggrund? Hvordan udviklede hans forfatterskab sig? Hvilken rolle spillede kvinderne i hans liv, og hvilke forfattere påvirkede han?

Få svaret på disse spørgsmål i løbet af foredraget. Jeannet Ulrikkeholm vil synge en del af Halfdans mest berømte sange, og publikum er med på fællessang.


Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementLITTERATUR 3 – HALFDAN RASMUSSEN

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk