LITTERATUR 2 – STORE DANSKE FORFATTERE

Dato/klokkeslæt

09/05/2022
19:00 - 21:00

Sted
AKTIVITETSHUSET, FESTPLADSEN, Nørrealle 4, 8400 Ebeltoft


Holdnummer: 1133
Datoer: 2 mandage: 9/5, 16/5
Pris:
2 forelæsninger: 175 kr.
1 forelæsning:     100 kr.
Oplys dato ifm. tilmelding ved valg af en enkelt forelæsning
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923, og Jette Hvidkjær, tlf. 2047 6346
Undervisere: Hver aften ─ nyt emne ─ ny forelæser


Vi kender dem – tror vi da! Men ofte viser det sig, at det ikke er tilfældigt, at vi kalder dem “Store danske forfattere”. Der er altid noget nyt at komme efter. Nye fremgravede oplysninger, nye vinkler, vurderinger og formidlinger sætter igen gang i vores oplevelser, tankevirksomhed og forståelse af livets mangfoldighed.

Det er med den baggrund, at vi har bedt to af vore tidligere gæsteforelæsere og gode formidlere om at komme på besøg igen med en fortælling om et par af de store danske forfattere.

 

THIT OG JOHANNES V. JENSENS STORMFULDE SØSKENDEFORHOLD

Dato: Mandag 9/5
Underviser: Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab

Den defekte dværgsøster og stivkrampefantomet

Den ene var succesfuld nobelprismodtager, den anden én af Danmarks mest læste og omtalte forfattere. Det eneste, de endte med at have til fælles var fælles ophav, stort talent og et kæmpe temperament. Ellers var der så sandelig meget andet, der adskilte dem: Den ene fritænker, den anden spiritist, den ene notorisk berygtet som mandschauvinist, den anden flammende feminist, den ene frisindet, den anden moralist.

Efter de to i barndom og ungdom havde haft et utrolig nært forhold, slog det senere over i had, rivalisering og utrolig offentlige fejder. Vi kommer omkring dette underholdende og mærkværdige søskendeforhold fra flere vinkler og ser på, hvordan det også udfolder sig i forfatterskaberne.


DEN MODERNE H.C. ANDERSEN

Dato: Mandag 16/5
Underviser: Johannes Nørregaard Frandsen, professor emeritus, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, og leder af universitetets H.C. Andersen Center

H.C. Andersens kunst rummer en fortællekraft, som gør det moderne til alle tider. Hans historier brænder sig ind i livet og han er stadig lige så moderne, som da han skrev. I sin samtid registrerede Andersen, hvordan dampmaskinen og telegrafen ændrede verden, ligesom han så et nyt Europa blive formet. Han så brud og var selv en mønsterbryder. Hans eventyr rummer humor, fantasi, mørke skygger og uhygge. Alt det gør ham moderne!

H.C. Andersen er ikke bare en genial digter, men også den mest kendte dansker ude i verden overhovedet. Foredraget vil fokusere på H.C. Andersen som en fortæller, der både er klassisk og moderne, og på hans enestående status ude i verden.


Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementLITTERATUR 2 – STORE DANSKE FORFATTERE

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk