KUNST – AFTEN

Dato/klokkeslæt

01/03/2021
19:00 - 21:00

Sted
AKTIVITETSHUSET, FESTPLADSEN, Nørrealle 4, 8400 Ebeltoft


Holdnummer: 1252
Datoer: 3 mandage: 1/3, 15/3, 22/4
Pris:
3 forelæsninger: 275 kr.
2 forelæsninger: 200 kr.
1 forelæsning:     100 kr.
Oplys dato(er) ifm. tilmelding ved valg af enkelte forelæsninger
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Birthe Damgård Nielsen, tlf. 2947 6833, og Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923
Undervisere: Forskellige emner – forskellige undervisere


GULD OG MAGI

Dato: Mandag 1/3
Underviser: Sarah Pihl Petersen, Udstillingsassistent ARKEN

Foto: Kit Weiss

Guldet har siden oldtiden fascineret mennesket. Vi spejler os i guldet, og måden vi bruger guldet på, viser hvem vi er: Fra oldtidens offergaver og middelalderens gyldne altre til samtidskunsten, der med guldet som materiale viser sammenhængen mellem værdi og identitet.

Den 6. februar åbner ARKEN særudstillingen ”Guld og magi”, hvor gyldne skatte fra Nationalmuseet går i dialog med den største samtidskunst. Udstillingen tager publikum med på en rejse gennem mange årtusinder for at udforske guldets magt og magi, som mere end nogensinde optager kunsten i dag.


INGVAR CRONHAMMAR

Dato: Mandag 15/3
Underviser: Kunstkritiker Lisbeth Bonde, MA

Den svenskfødte billedhugger Ingvar Cronhammar (f. 1947) er uddannet ved Aarhus Kunstakademi i årene 1967-71. Hans værker svinger mellem det monumentale og det tyste med en forkærlighed for perfektioneret, industrielt design. Bedst kendt er hans værk ”Elia” ved Herning, der stod færdigt i 2001. Det er en af verdens største skulpturer med en diameter på 60 m og en højde på 32 m. ”Elia” kommunikerer med sine fire søjler med kosmos og “udspyder ild” – med tilfældige intervaller.

Ellers er Cronhammar især kendt for sine formatmæssigt mere beskedne værker til det offentlige rum foruden mindre skulpturer og en række designs. Lad os nævne nogle af værkerne i det offentlige rum: ”Juggernaut” ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Emdrup, 1991. ”Eye of the Shadow” ved Struer Gymnasium, 1992. ”Camp Fire”, Odense Tekniske Skole, 1993. ”Omen” i Visby, Sverige, 1993. ”Red Fall” i Randers fra 2002. Ingvar Cronhammar står også bag eksteriør-bearbejdningen af Koblingsstationen ved Københavns Lufthavn.

Ingvar Cronhammars gennembrudsværk er ”The Gate” fra 1988 – en gigantisk installation, der giver illustration af et uhyggeligt maskinrum med blandt andet turbiner, hvalkranie, projektørlys og “vandgrav”. Foredraget vil vise rundt i Cronhammars suggestive og mørke, eksistenssøgende værker.


MESTERMØDE MELLEM JORN OG KIRKEBY

Dato: Torsdag 22/4  (FORELÆSNINGEN ER FLYTTET FRA 25/1)
Underviser: Idehistoriker Lars Morell

Per Kirkeby og Lars Morell

Idehistoriker Lars Morell har været med til at arrangere vinterens succesfulde Jorn / Kirkeby udstilling på ARoS.

I dette foredrag tager han os med om bag kulisserne og giver et indblik i, hvordan sådan en stor udstilling bliver til. Men ikke mindst vil han med en række eksempler vise, hvordan de to meget forskellige kunstnere alligevel mødes på udvalgte punkter.

 

 


Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementKUNST – AFTEN

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk