INSEKTERNES FASCINERENDE LIV (1) – BILLER OG BIER

Dato/klokkeslæt

04/04/2019
19:00 - 21:00

Sted
Aktivitetshuset, Festpladsen, Nørre Allé 4, 8400 Ebeltoft


Holdnummer: 1265
Datoer: Torsdag 4/4
Pris:
2 forelæsninger: 175 kr.
1 forelæsning: 100 kr.
Oplys holdnummer samt dato ifm. betaling ved valg af en enkelt forelæsning
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Joy Klein, tlf. 8636 7160, og Jette Hvidkjær, tlf. 2047 6346
Undervisere: Forskellige emner – forskellige undervisere


Insekterne er den mest artsrige dyregruppe på Jorden, og der lever insekter i stort set alle dele af verden. Fælles for insekterne er, at de er opdelt i tre dele (hoved, bryst og bagkrop), og at de har seks ben. Men herfra bliver forskellene meget markante. I den første af to forelæsningsrækker (den næste følger til efteråret), tager forskerne dig med helt tæt på insekternes fascinerende liv.

 

BILLER

Dato: Mandag 28/1
Underviser: ph.d. Philip Francis Thomsen, lektor, Institut for Bioscience, Sektion for Genetik, Økologi og Evolution, Aarhus Universitet

Moskusbuk Aromia moschata

”En uforholdsmæssig forkærlighed for biller”. Det var svaret fra J.B.S. Haldane, en britisk videnskabsmand fra det 20. århundrede, da han af en teolog blev adspurgt om, hvad han som forsker kunne uddrage om Guds skaberværk.

Der er næsten 400.000 beskrevne arter af biller, hvilket sikrer dem titlen som den mest artsrige gruppe af dyr på Jorden. Faktisk er godt hvert fjerde dyr en bille. Men hvorfor er der så mange biller? Hvordan ser de ud? Hvor og hvordan lever de? Det er nogle af de spørgsmål, foredragsholderen vil komme ind på i dette foredrag, hvor han vil fortælle om billernes mangfoldighed og levevis med særlig fokus på vores hjemmehørende fauna.


BIER

Dato: Torsdag 4/4
Underviser: ph.d. Claus Rasmussen, adjunkt i akvatisk biologi, Aarhus Universitet

Bi Melissodes (Eumelissodes) agilis eller trinodis

Alle kender til bier, men at der findes 20.000 forskellige arter, der kan være specialiseret i alt fra blåhat, olie, parfume og døde dyr, er måske knapt så kendt. Hvem stikker –  og findes der bier uden brod? Hvornår og hvor langt flyver bierne i deres søgen efter føde, og hvor mange bier findes der egentligt i Danmark?

Det prøver vi at få afklaret under dette foredrag hvor et par tips til at passe på bierne også vil blive delt.


 


Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementINSEKTERNES FASCINERENDE LIV (1) – BILLER OG BIER

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk