INDIEN

Dato/klokkeslæt

18/03/2024
19:00 - 21:00

Sted
Aktivitetshuset, Nørrealle 4B, Ebeltoft


Holdnummer: 1107
Datoer: 1 mandag tilbage: 18/3
Pris: 125 kr.
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Hans Jesper Højlund, tlf. 5187 1580, og Knud Thorgaard, tlf. 86341923
Underviser: Therese Boje Mortensen, ph.d. i menneskerettighedsstudier med fokus på Indien, Lunds Universitet


Verdens største demokrati, global stormagt og profitabelt investeringsland. Sådan profileres Indien ofte udadtil. Man skal dog ikke grave dybt for at finde ud af, at Indien samtidig er hjem for nogle af verdens fattigste, at demokratiet med faretruende hast bevæger sig i en autokratisk retning, og at der er ved at blive skabt en minoritetsundertrykkende fortælling om et Indien kun for hinduer.

To foredrag giver et indblik i paradokset Indien, både indenrigs- og udenrigspolitisk, og lægger op til diskussion om Indiens rolle i nutidens skiftende verdensordning.


INDIEN ANNO 2024: SPRÆKKER I ”VERDENS STØRSTE DEMOKRATI”

Dato: Mandag 29/1

Indien har siden uafhængigheden i 1947 i relativt omfang været et demokratisk land. Men Bharatiya Janta Party (Indisk Folkeparti), som har regeret landet siden 2014, har indført en række lovgivninger som truer minoriteters rettigheder, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Samtidig skrives historiebøgerne om til en fortælling om et Indien kun for hinduer, på trods af landets knap 200 millioner muslimer.

Dette foredrag giver et indblik i de politiske forandringer som sker i faretruende hast i Indien i dag, og hvilke konsekvenser det har for almindelige indere.


INDIEN SOM GLOBAL OG REGIONAL STORMAGT

Dato: Mandag 18/3

Indien markedsføres heftigt som profitabelt investeringsland og som regional og global leder gennem G20-værtsskab og en toneangivende rolle i ”BRICS”-sammenslutningen (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika). Men hvordan gik Indien fra at være primært kendt som udviklingsland til at kunne brande sig som regional stormagt?

Dette foredrag sætter fokus på Indiens rolle i verden med et historisk overblik og et nærkig på Indiens udenrigspolitik i dag.

 


Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementINDIEN

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk