GRØNLAND

Dato/klokkeslæt

22/03/2021
19:00 - 20:30

Sted
AKTIVITETSHUSET, FESTPLADSEN, Nørrealle 4, 8400 Ebeltoft


Holdnummer: 1259
Datoer: 7 aftener: 22/3, 25/3, 12/4, 19/4, 26/4, 10/5, 20/5
Pris:
7 forelæsninger: 650 kr.    3 forelæsninger: 300 kr.
6 forelæsninger: 600 kr.    2 forelæsninger: 200 kr.
5 forelæsninger: 500 kr.    1 forelæsning:     125 kr.
4 forelæsninger: 400 kr.
Oplys dato(er) ifm. tilmelding ved valg af enkelte forelæsninger
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923, og Joy Klein, tlf. 8636 7160
Underviser: Hver aften ─ nyt emne ─ ny forelæser


Ingen andre steder i verden har naturen så stor indflydelse på mennesket som i Grønland, hvor uvejr fra den ene dag til den anden kan lukke al kommunikation med omverdenen. I denne forelæsningsrække lærer vi Grønlands historie at kende fra de første mennesker over kolonitiden og frem til i dag. Vi hører om Knud Rasmussens ekspeditioner, taler geopolitik, får et overblik over de menneskeskabte klimaforandringer fra et grønlandsk perspektiv og læser nyere litteratur om og fra Grønland. Hvad har grønlændernes egen stemme i litteraturen at berette? Som optakt kan vi nyde Henrik Saxgrens flotte fotografier fra Thule og høre om hans møde med befolkningen, deres kultur, og den fantastiske natur.

 


“ULTIMA THULE” – DE SIDSTE FANGERE I THULE

Dato: Mandag 22/3
Underviser: Fotograf Henrik Saxgren

Henrik Saxgren tilbragte fra 2014-2016 mere end seks måneder i det område af Nordvest-Grønland, som Knud Rasmussen kaldte Thule, hvor han arbejdede på sin bog ”Ultima Thule”.

Havisens forsvinden – som følge af den globale opvarmning – har ikke kun katastrofale konsekvenser for klodens klima. Det har også ødelæggende konsekvenser for den Thulekultur, der er hele Grønlands DNA. En fangerkultur, der er forfinet fra generation til generation siden de første Paleo-Eskimoer bosatte sig i Arktis for mere end 5000 år siden. Det er primært fangst af – og jagt på – de store havpattedyr, der har sikret befolkningens overlevelse, men med isens forsvinden forsvinder selve grundlaget for denne fangerkultur.

Både mennesker og dyr er truede af den globale opvarmning, og hver for sig kæmper de – med hver deres midler – for overlevelse. Henrik Saxgren har levet med fangerne på havisen og deltaget i fangst og jagt på hvalros, narhval og isbjørn. Han vil fortælle om at arbejde i ÷35 grader Celsius og om at tilbagelægge hundredevis af kilometer på hundeslæde for at nå frem til fangstpladserne. Han vil fortælle om storheden i mødet med en nådesløs natur og om sin beundring for fangernes kapacitet.

Og så vil han vise sine enestående billeder …

 


FORHISTORIEN – FRA DE FØRSTE MENNESKER TIL KOLONITIDEN

Dato: Torsdag 25/3
Underviser: Bjarne Grønnow, forskningsprofessor, Nationalmuseet

Da de første mennesker sætter deres kamikker på Grønlands kyster for omkring 4500 år siden, bliver det indledningen til en over fire tusinde år lang forhistorisk periode, hvor forskellige jæger-kulturer afløser hinanden. Nogle uddør, andre indvandrer til øen fra Alaska og Canada, og vidt forskellige kulturer mødes, som f.eks. da Nordboerne kommer til. Grønland er en utrolig spændende arbejdsmark for arkæologer.

Foredraget giver dels et overblik over kulturhistorien, og dels kigger vi arkæologerne “over skuldrene” for at følge resultaterne af de seneste udgravninger, der har givet ny indsigt i Grønlands mangfoldige forhistorie.

 


GRØNLANDS MODERNE HISTORIE – FRA KOLONITID TIL I DAG

Dato: Mandag 12/4
Underviser: Jens Lei Wendel-Hansen, postdoc i historie, Syddansk Universitet

I sommeren 2019 foreslog USA’s præsident at købe Grønland. Statsminister Mette Frederiksen sagde klart og utvetydigt nej – så utvetydigt, at Trump aflyste sit planlagte statsbesøg. Det gjorde hun, fordi det var en ”absurd diskussion”, som hun sagde.

I dette foredrag vil ph.d. i historie Jens Lei Wendel-Hansen bringe os igennem 300 års grønlandsk historie med særlig fokus på det dansk-grønlandske forhold, og hvordan det har formet den grønlandske politiske udvikling fra at have været en koloni til at blive et dansk amt og derefter mod stadig større grad af selvstyre.

Udviklingen er sket på baggrund af vedvarende diskussioner i Grønland om, hvem grønlænderne er som folk, og hvordan det skulle forme deres forhold til Danmark.

 


POLARFORSKNING – MED LIVET SOM INDSATS – MED SÆRLIGT FOKUS PÅ KNUD RASMUSSEN

Dato: Mandag 19/4
Underviser: Søren la Cour Jensen, daglig leder af Knud Rasmussens Hus og Arkiv

Knud Rasmussen

Polarforskningen har til alle tider været omgærdet af den største dramatik. Arktis er et af de mest isolerede og mennesketomme områder i verden og har samtidig et af jordens mest ekstreme klimaer. Ekspeditionsdeltagere er frosset ihjel, døde af sult eller forsvundet i de uvejsomme islandskaber. Nogle ekspeditioner har udrustet sig med alt tænkeligt udstyr, andre rejste let og med kun det mest basale. Det gælder også i dag, og det er måske netop derfor, at polarforskningen stadig formår at tryllebinde og inspirere til nye eventyr.

Foredraget vil afdække nogle af disse forskellige tilgange til den arktiske udforskning og se på, hvilke konsekvenser det fik for ekspeditionerne.

 


 

GEOPOLITIK – MAGTSPILLET OM GRØNLAND OG ARKTIS

Dato: Mandag 26/4
Underviser: Jon Rahbek-Clemmensen, lektor, Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Forsvarsakademiet

Arktis bliver i disse år stadigt vigtigere for stormagterne Kina, Rusland og USA, som i stigende grad konkurrerer om adgang til ressourcer, sø-ruter, territorium og andre geopolitiske fordele.

Hvad vil Kina, Rusland og USA have ud af Arktis og er vi på vej mod en krig i polar-regionen? Hvordan adskiller situationen i dag sig fra den kolde krig? Hvilke udfordringer skaber stormagtskonkurrencen for Danmark og Grønland og kan Rigsfællesskabet overleve i fremtiden? Vil USA stadig købe Grønland? Har klimaforandringerne en betydning for fremtidens Arktis?

 


GRØNLAND: KLIMA OG KLIMAÆNDRINGER

Dato: Mandag 10/5
Underviser: Søren Rysgaard, professor, leder af Arktisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet

Vi har alle hørt det i medierne: Klimaet ændrer sig og det bliver varmere i Grønland. Men hvad er det rent faktisk, der sker? Tag med på feltarbejde i Grønland og hør om hvordan målingerne laves, og hvilke udfordringer forskerne står med.

På baggrund af data indsamlet i Grønland gennem de sidste 30 år vil Søren Rysgaard vise, hvordan man konstruerer et kulstofbudget fra en grønlandsk fjord, hvilke problemer og spørgsmål man løber ind i, når man skal skalere målingerne op til et større område, og om alle de nye “feedback”-processer, der hele tiden dukker op.

På trods af kompleksiteten vil Søren Rysgaard alligevel forsøge at give et bud på, hvordan fremtidens Grønland vil kunne se ud.

 


NYERE DANSK LITTERATUR OM GRØNLAND OG GRØNLÆNDERNES EGEN STEMME I LITTERATUREN

Dato: Torsdag 20/5
Underviser: Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab

Kim Leine

Grønland i litteraturen, kunsten og myterne

Grønland har ikke den samme skriftlige litterære tradition som de andre nordiske lande. Til gengæld har man en stor mundtlig tradition at trække på, en levende myte- og sagntradition. Den store arktiske natur og de ekstreme livsbetingelser har inspireret til fantasifulde mundtlige fortællinger og flot kunst og det hele inspirerer stadig forfattere i dag.

Op i det ny årtusinde dukkede Kim Leine op og indtog en ret tom plads i grønlandsk litteratur, og han tager både i sine selvbiografiske og i de historiske værker udgangspunkt i Grønland. Vi dykker ned i hans roman ”Rød mand – sort mand” fra 2018, der indeholder sorte præster og røde åndemanere og meget mere.

Dernæst skal vi se på Niviaq Korneliussens debutroman ”HOMO sapienne” fra 2014, der kredser om aktuelle grønlandske og alment universelle problemstillinger: Primært køn og identitet, samt hendes nyeste roman ”Blomsterdalen”, 2020.

 


Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementGRØNLAND

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk