FUGLE – FRA FORSKNING TIL BESKYTTELSE

Dato/klokkeslæt

24/02/2020
19:00 - 21:00

Sted
Aktivitetshuset, Festpladsen, Nørrealle 4, 8400 Ebeltoft


Holdnummer: 1131
Dato: 2 aftener: Mandag 24/2, torsdag 16/4
Pris:
2 forelæsninger: 175 kr.
1 forelæsning:     100 kr.
Oplys dato ifm. tilmelding ved valg af en enkelt forelæsning
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Joy Klein, tlf. 8636 7160, og Jette Hvidkjær, tlf. 2047 6346
Undervisere: Forskellige emner – forskellige undervisere


I to forelæsninger sætter vi fokus på fugle: Fugletællinger, forskning, formidling og beskyttelse.


BLIV KLOGERE PÅ DANMARKS FUGLE – DER ER ALTID NYT AT LÆRE

Dato: Mandag 24/2
Underviser: Akademisk medarbejder Henning Heldbjerg, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø

Stær. Foto: Ainars Aunins

Uanset, hvor du færdes i Danmark, er der fugle at se og høre. Alle kan studere fugle, og selv de mest almindelige fuglearter kan vi lære mere om. Vi har 200 ynglende arter her i landet og lige så mange andre, der kun gæster Danmark på træk eller om vinteren.

Henning Heldbjerg er biolog på Kalø og har arbejdet med fugle ’altid’. Med særligt fokus på stæren og hvordan den klarer sig i vores intensivt dyrkede land, vil han fortælle om Danmarks fugle og om hvordan de fugleinteresserede amatører og biologerne arbejder tæt sammen og skaber citizen science.

Med udgangspunkt i eksempler fra fugleovervågning og fugleforskning vil han fortælle historier fra fugleverdenen, hvordan man undersøger, hvordan bestandene trives, og hvordan man kan koble sammenhængen mellem fugletællinger, forskning og forvaltning i Danmark og i Europa.



FORÅR OG FUGLE –
BESKYTTELSE OG BENYTTELSE

Dato: Torsdag 16/4
Underviser: Martin Iversen, bestyrelsesformand for Fugleværnsfonden

Stubbe Sø

Fugle er noget for sig selv. Fugle er for alle. Fugle er overalt … mere eller mindre.

Mere – især på reservater og fristeder. Vi tager på tur til nogle af Fugleværnsfondens reservater, bl.a ved Stubbe Sø, og får indblik i forvaltning og formidling.

Mindre – især i det åbne land, hvor fuglelivet er hårdt trængt og har brug for beskyttelse.

Vi bevæger os fra den konkrete til den generelle fuglebeskyttelse … eller mangel på samme. Vi får fokus på benyttelsen af naturen og på oplevelserne med fuglene.

Tips og ideer til oplevelser bliver krydret med tankevækkende fuglefacts … ud over alle grænser.

En appetitvækker til at komme ud.


Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementFUGLE – FRA FORSKNING TIL BESKYTTELSE

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk