Dato/klokkeslæt
27/08/2026
19:00 - 21:00
Sted
Aktivitetshuset, Nørrealle 4B, Ebeltoft
Holdnummer: 1209
Datoer for foredragene: 2 torsdage 27/8, 3/9
Tid: 19.00-21.00
Dato for ekskursionen: Lørdag 5/9
Tid: 10.00-14.00
Pris:
2 forelæsninger: 250 kr. 1 forelæsning:125 kr.
Ekskursion: 250 kr.
Oplys dato ifm. tilmelding ved valg af en enkelt forelæsning
Sted: Foredragene: Aktivitetshuset, Nørrealle 4B, Ebeltoft
Ekskursion: Mødestedet aftales
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923, og Joy Klein, tlf. 2325 8595
Underviser: Line Henriette Broen, geolog, Aarhus Kommune
Hvem har ikke samlet et forstenet søpindsvin op på stranden og undret sig over, hvor det er kommet fra, og hvordan det er blevet til? Undergrunden under Danmark er fuld af spor efter et urhav, som eksisterede for millioner af år siden, og sporene kan man finde overalt ved kysterne, i grusgrave og i kalkbrud.
Hør om sporene efter urhavets eksotiske dyreliv – fra trilobitter, hajtænder og krabbeboller til de mange forskellige søpindsvin. Hvordan de er blevet til fossiler, og hvordan du selv kan aflæse deres historie. Har du egne spændende fund derhjemme, er du velkommen til at tage dem med til fremvisning og evt. få dem bestemt.
Tredje undervisningsgang tager vi i egne biler til Sangstrup Klint på Djursland. Her prøver vi selv at finde fossiler. Der er tips til, hvad man især skal kigge efter, og hvor de gode lokaliteter i øvrigt er rundt omkring i Danmark. Medbring tøj efter vejret, mad og drikke efter behov og evt. en hammer og mejsel. Vi prøver at organisere samkørsel.
Max. 40 deltagere til ekskursionen
Deltagelse i ekskursionen er baseret på ”først-til-møllen”-princippet og i første omgang forbeholdt deltagerne i den ene eller begge forelæsninger. Hvis det viser sig til sidst at der er ledige pladser til ekskursionen må andre dog komme med. Vi laver en venteliste.