FORFATTERBESØG – AUÐUR AVA ÓLAFSDÓTTIR

Dato/klokkeslæt

16/05/2019
14:00 - 15:30

Sted
Aktivitetshuset, Festpladsen, Nørre Allé 4, 8400 Ebeltoft


Holdnummer: 1276
Dato: Torsdag 16/5
Pris: 60 kr.
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923, og Birthe Damgård Nielsen, tlf. 2947 6833


Kendt og spændende forfatter gæster Ebeltoft

Auður Ava Ólafsdóttir

Regionens internationale litteraturfestival LiteratureXchange finder sted i Aarhus d. 13.-23. juni.

Vi fejrer, at festivalprogrammet 2019 kommer fra trykken med en forfattersamtale med den islandske vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 2018, Auður Ava Ólafsdóttir i Silkeborg, Aarhus og Ebeltoft.

Auður Ava Ólafsdóttir er en litterær stjerne fra den islandske himmel. Hun skriver om krig og flugt, ensomhed og resignation og frem for alt om det at være menneske.

I det hele taget var anmelderne enige om at finde begejstringen frem, da det blev offentliggjort at Auður Ava Olafsdottir skulle modtage Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Ar”. ”En dejlig, humanistisk og ganske rørende roman, livsbekræftende, handler om dybe og påtrængende spørgsmål, som de fleste har oplevet. Stilistisk er den legende let, personkonstruktionerne er vellykkede og menneskelige,” var bare nogle få af de ord, der blev fundet frem.

Auður Ava Ólafsdóttir foretrækker at tale islandsk, men Sofie Hermansen Eriksdóttir, der bliver interviewer og ordstyrer, vil sørge for at oversætte til dansk, så alle kan få fuldt udbytte af samtalen.

(Dette er en ændring til det tidligere program, hvor Marianne Eilertsen Balslev blev nævnt som interviewer og ordstyrer).

Arrangeret i samarbejde med LiteratureXchange, Syddjurs Bibliotek, Syddjurs Folkeuniversitet og Ebeltoft Gårdbryggeri.


 

 


Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementFORFATTERBESØG – AUÐUR AVA ÓLAFSDÓTTIR

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk