Dato/klokkeslæt
02/11/2023
10:00 - 12:00
Sted
Auditoriet i Museumsbygningen ved Fregatten Jylland, S.A. Jensens Vej 4, Ebeltoft
Holdnummer: 1383
Datoer: 2 torsdage: 2/11, 9/11
Pris:
2 forelæsninger: 250 kr.
1 forelæsning: 125 kr.
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Anne Damsgaard Kammer, tlf. 8752 1865 (Fregatten Jylland), og Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923
Undervisere: Forskellige emner – forskellige undervisere
I samarbejde med Fregatten Jylland kan vi her til efteråret 2023 præsentere to fortællinger om spændende maritime emner.
ANTIPIRATERIOPGAVER I ØST- OG VESTAFRIKA – OG SUVERÆNITETS-HÆVDELSE OMKRING GRØNLAND
Dato: Torsdag 2/11
Underviser: Erik Schmidt, efterretningsmand og banjermester i Søværnet
Fra antipirateriopgaver i både Øst- og Vestafrika til suverænitetshævdelse i farvandet omkring Grønland. Beretning fra NATO-missioner og internationale operationer til en mere fredelig tjeneste i den nordlige del af det danske rigsfællesskab.
Med et bredt fundament i bagagen, som bl.a. efterretningsmand og banjermester, vil Erik Schmidt berette om sine mangeartede opgaver i Søværnet.
Tag med på en sejlads i piratfyldt farvand i det Indiske Ocean og Guineabugten – hør om begivenhedsrige operationer i Middelhavet og bliv klogere på de ”iskolde” opgaver, som Forsvaret dagligt løser i Nordatlanten.
SKIBE OG SØFART I DANMARKS OLDTID
Dato: Torsdag 9/11
Underviser: Museumsinspektør Morten Ravn, Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Nogle af menneskets opfindelser forandrer verden fundamentalt. En båd er en sådan opfindelse.
I dette foredrag skal vi følge bådebyggeren og sømanden gennem hele Danmarks oldtid – fra den tidligste stenalder og frem til vikingetiden. Vi skal se på stenalderens intense udnyttelse af havet som et fødekammer. På bronzealderens maritime handelsnetværk. På den romerske påvirkning af dansk skibsbygning, søfart og sømandskab i jernalderen. Og på vikingetidens skibsbyggere og søfolk, der nærmest falder over hinanden i deres bestræbelser på at foretage de største bedrifter.