Dato/klokkeslæt
26/11/2026
19:00 - 21:00
Sted
Aktivitetshuset, Nørrealle 4B, Ebeltoft
Holdnummer: 1230
Dato: Torsdag 26/11
Pris: 125 kr.
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923, og Mona Thomassen, tlf. 6178 2697
Underviser: Cand.mag. Jeannet Ulrikkeholm
I løbet af dette foredrag gennemgår Jeannet Ulrikkeholm en række vinter- og julesange. Der er både salmer og muntre verdslige sange. Jeannet fortæller om alle sangene og sætter dem ind i en kulturhistorisk sammenhæng.
Der er flest danske sange på programmet, men deltagerne vil også høre en lille buket franske, italienske og engelske sange – og en på latin.
I løbet af foredraget vil Jeannet komme ind på digterne Paul Gerhardt, H.C. Andersen, Grundtvig, Ingemann – alle store kulturpersonligheder, der har skrevet digte, der er blevet stående op igennem tiden, og som har opnået klassikerstatus i dag. Hør om baggrunden for f.eks. ”Barn Jesus i en krybbe lå”, ”Dejlig er den himmel blå” og ”Glade jul”.
Mød op til et spændende foredrag, hvor Jeannet fortæller, synger og akkompagnerer på guitar, cello og guitarlut. Deltagerne er med på udvalgte fællessange.
Kom glad og gå opløftet hjem med ny viden om de kendte julesange.