DEN GRÆSKE DIGTER SAPFO FORTOLKET AF PETER BRANDES OG MILLE SØNDERGAARD

Dato/klokkeslæt

06/12/2022
10:00 - 12:00

Sted
Antikmuseet, Victor Albecksvej 3, Aarhus


Holdnummer: 1230
Dato: Tirsdag 6/12
Pris: 100 kr.
Kontaktpersoner (ikke for tilmelding): Mona Thomassen, tlf. 6178 2697, og Joy Klein, tlf. 8636 7160
Underviser: Vinnie Nørskov, museumsleder, Antikmuseet, Aarhus

OBS! Dette arrangement er helt nyt og er ikke omtalt i programhæftet


Peter Brandes værker fra SAPPHO-SAPFO udstilling. Foto: Anna Margrethe Westergaard

Antikmuseet i Aarhus udstiller i efteråret værker af kunstnerne Peter Brandes og Mille Søndergaard. De har illustreret to forskellige oversættelser af den ældste kvindelige oldgræske digter Sapfo. Sapfo levede på øen Lesbos omkring 600 f.v.t. Hun er en af antikkens tidligste digtere og skrev digte om længsel og begær til kvinder. De fleste af Sapfos digte har vi kun som fragmenter fra fund af papyrus og potteskår.

Først gives en introduktion til Sapfo, som hun er blevet fortolket i kunsten gennem tiden, og en præsentation af de to kunstnere Peter Brandes og Mille Søndergaard. Peter Brandes har illustreret mange oversættelser af græsk litteratur og har en stor produktion af kunstværker som udspringer af en dyb inspiration fra antikkens kunst. Mille Søndergaard har derimod for første gang arbejdet med en antik forfatter.

Efter en kaffepause vil Vinnie Nørskov vise rundt i udstillingen og fortæller om de enkelte værker. Samtidig kan man beundre Museets samling, der består af mere end 500 gipsafstøbninger og 4000 originalgenstande fra hele middelhavsområdet, dækkende en periode fra den tidlige bronzealder til romersk kejsertid.

Sapfo-collage af Mille Søndergaard

Der bliver egen transport til arrangementet, men Syddjurs Folkeuniversitet vil gerne være behjælpelig med at koordinere bilkørsel. Kontakt os hvis du har ekstra plads i bilen, eller hvis du mangler kørelejlighed. Man kan parkere i Universitetsparken, men vær opmærksomme på at parkeringspladsen ved Naturhistorisk Museum er en betalings-P-plads. Alternativt kan man tage rutebilen: linje 123 fra Ebeltoft C kl. 8.15 (Rønde kl. 8.47) ankommer til Aarhus Universitet kl. 9.24.

Du finder et link til Antikmuseets hjemmeside med kort over Universitetsparken her: https://antikmuseet.au.dk/besoeg-museet

 

 


Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementDEN GRÆSKE DIGTER SAPFO FORTOLKET AF PETER BRANDES OG MILLE SØNDERGAARD

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk