Dato/klokkeslæt
30/04/2026
19:00 - 21:00
Sted
Aktivitetshuset, Nørrealle 4B, Ebeltoft
Holdnummer: 1109
Dato: Torsdag 30/4
Pris: 125 kr.
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Knud Thorgaard, tlf. 8634 1923, og Hans Jesper Højlund, tlf. 5187 1580
Underviser: Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet, ph.d. i amerikanske studier fra University of California, forfatter
Vi får igen besøg af USA-eksperten Niels Bjerre-Poulsen, der for godt halvandet år siden gjorde os klogere på splittelsen i USA før præsidentvalget. Om sit foredrag denne gang siger Niels Bjerre-Poulsen: Mange havde nok forventet, at Donald Trumps politiske liv ville ende efter stormen på Kongressen den 6/1-2021. Men fire år senere stod han alligevel klar til at indtage det ovale kontor igen – og denne gang meget bedre forberedt på at få gennemført sin politiske agenda.
Godt et år inde i hans anden præsidentperiode tager vi temperaturen på Trumps USA. Hvordan kan vi forstå den loyale MAGA-bevægelse? Hvad præger den amerikanske maskulinitetskultur? Og hvordan påvirker Trumps politikker USA og resten af verden? Endeligt kigger vi frem mod midtvejsvalget til november, som får stor indflydelse på Trump og republikanernes manøvremuligheder i den sidste del af hans tid som præsident.