ARKITEKTUR – HVERDAGENS KULTURSKATTE I SYDDJURS KOMMUNE

Dato/klokkeslæt

17/03/2022
19:00 - 21:00

Sted
AKTIVITETSHUSET, FESTPLADSEN, Nørrealle 4, 8400 Ebeltoft


Holdnummer: 1111
Dato: Torsdag 17/3
Pris: 100 kr.
Kontaktpersoner: (ikke for tilmelding) Joy Klein, tlf. 8636 7160, og Mona Thomassen,  tlf. 6178 2697
Underviser: Arkitekt Anna Søgaard Nielsen, MAA, formand for BLIS


Fotos: Eigil Nybo

Hver dag nyder vi, mere eller mindre bevidst, at bevæge os rundt i smukke, velfungerende huse og miljøer, der fortæller vores historie. Men kulturskatten, også kaldet bygningsarven, er andet end et minde om fortiden. Den udgør en værdi, der skaber vor historie, identitet og livskvalitet for ejere, for lokalsamfundet og for turister.

Bygningskulturen er den mest synlige del af vores kulturskat. Bygningerne fortæller Danmarks kultur- og arkitekturhistorie gennem tiderne, og hustypernes udtryk fortæller på en enkel og inspirerende måde om forskellige tidsperioders karakteristika. Huse, der er opført på et bestemt tidspunkt, vil bære præg af arkitektoniske strømninger, lokale byggeskikke og naturligt nok de materialer, som var til rådighed på opførelsestidspunktet.

De forskellige tidsperioder har haft idealer for, hvordan bygningerne skulle se ud. Disse idealer var ikke tilfældige. De var især resultatet af den politiske situation, økonomi, filosofi, kunst og religion. Nogle huse er rigt udsmykkede, andre er enkle. I perioder er det form – i andre funktion – der er det vigtigste. Hver periode og hvert hus er således noget helt særligt.

I Syddjurs er vi berigede af et stort antal bevaringsværdige huse, kulturskatte, som vi har mange grunde til at værdsætte og at værne om.

 


Reservering og tilmelding


 


Du er her: ForsideArrangementARKITEKTUR – HVERDAGENS KULTURSKATTE I SYDDJURS KOMMUNE

info@syddjurs-folkeuniversitet.dk

www.syddjurs-folkeuniversitet.dk